Kursernes oprindelse

Sådan blev kurserne til og sådan har de udviklet sig


Odder kommune rettede i 2005 henvendelse til mig og spurgte om jeg kunne arrangere en række konflikthåndteringskurser.


Baggrunden var, at man på det seneste havde haft nogle særdeles belastende hændelser med borgere, der var utilfredse med kommunens sagsbehandling eller den behandling, de havde fået, af de offentlige myndigheder. Det drejede sig dels om borgere, der på grund af skuffelser i sagsbehandlingen gav højrøstet  og vredt og til tider truende udtryk for "deres mening" om kommunen, og de ansatte og dels psykisk syge, der var voldelige og utilregnelige.


Medarbejderne var utrygge ved at gå på arbejde, hvilket afspejlede sig i manglende glæde i arbejdsfunktionen, udbrændthed, forøget sygefravær m.v.


Man havde tidligere forsøgt sig med traditionelle "konflikthåndteringskurser" hvor hovedvægten blev lagt på diverse teorier vedrørende kommunikation, kropssprog, transaktionsanalyse m.v., men man  ønskede nu et kursus, der var mere praktisk funderet og som i højere grad forberedte medarbejderne mentalt på de uundgåelige konfrontationer, og nogle værktøjer der kunne hjælpe medarbejderne igennem de psykiske kriser, som de belastede hændelser medførte for den enkelte medarbejder. Med andre ord ønskede man et kursus, der var mere praktisk funderet.


Man ønskede også nogle værktøjer til at håndtere og "samle de medarbejdere op", der havde været udsat for ubehagelige hændelser.


I samarbejde med Odder kommune designede jeg derfor et kursus hvis mål var


  • at tilegne kursisten den nødvendige viden om de psykologiske mekanismer, der forårsager belastede hændelser
  • at forberede medarbejderen på de hændelser, der kan opstå, således at han/hun er mentalt klar, hvis en belastet hændelse opstår.
  • at give kursisten sådanne "værktøjer" at den belastede hændelse ikke udvikler sig uhensigtsmæssigt.
  • at bibringe medarbejderne og ledelse en sådan viden og træning i håndtering af hændelserne og efterfølgende debriefing, at en belastet hændelse ikke påvirker medarbejderen unødigt, samt at sætte de øvrige medarbejdere i stand til at yde den korrekte kollegastøtte under og efter en eventuel belastet hændelse
  • Efterfølgende har jeg i Foreningen for Risikostyring og i flere andre kommuner og organisationer videreudviklet kurserne udviklet nye kurser.


Kurserne kan i dag skræddersyes til enhver organisation med lignende behov og til ethvert ønske om varighed.