Kurt Mark
Konflikthåndtering
Håndtering af vold og trusler
Håndtering af belastende hændelser.
Dette kursus i konflikthåndtering er udviklet i samarbejde med flere kommuner, der har behov for et særligt kursus for ansatte, der handler i medfør af offentlig tjeneste og hverv og som har myndighedsudøvelse. Disse funktioner er i sig selv egnet til at give spændinger og konflikter med nogle borgere.
Baggrunden for mit engagement i projektet er, at jeg har været ansat i politiet igennem 45 år henholdsvis som politibetjent, politiassistent og politikommissær.
Det vil sige, at jeg igennem min karriere dels har været trænet i og skabt rutine i at løse konflikter af enhver art og delssom leder har sent gode medarbejdere ud i opgaver, der kan udvikle og har udviklet sig til at påvirke psyken negativt.
Mange konflikthåndteringskurser bliver afviklet med lærere, der er virkelig gode til at formidle lærebøgernes teorier, men aldrig i den virkelige verden har skulle løse konflikter i tilspidsede situationer.
Mine kurser adskiller sig fra de fleste konflikthåndteringskurser i, at kurserne er jordnære og at underviseren/underviserne alle i praksis har stået i mange situationer, hvor krisehåndtering og god kommunikation var altafgørende, samt at vi arbejder videre på at "samle medarbejderen/medarbejderne op efterfølgende, således, at de fortsat har lyst til at møde på arbejde.
Til hver kursist udleveres lærebogen håndtering af besværlige og voldelige personer, der er skrevet af mig som kursusmateriale, men også sælges via boghandlere.